“85% af danskerne finder arbejde ved at bruge deres netværk”, siger Nimet Topcu, pædagog og projektleder hos Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet. Det betyder ikke, at man får et job, kun fordi ens ven kender en arbejdsgiver, forklarer hun. Men det er gennem et netværk at man får flere oplysninger om stillinger. Efter det, siger Nimet Topcu, skal man tage det første skridt, og skrive og sende arbejdsgiverne en god ansøgning. Til sidst kan man få et job, hvis ens personlige kvalifikationer matcher det som stillingen kræver.
Hvad med flygtninge og indvandrere, som ikke har et netværk i Danmark, og hvis netværk er dannet af andre flygtninge og indvandrere, der står i en lignende situation? Muligheden for nogle af dem for at få et job bliver ofte besværliggjort af sociale problemer, traumer og psykisk lidelser. Der er også mange flygtninge, som har svært ved at forstå arbejdsmarkedets kultur, regler og muligheder, når de kommer til Danmark, fordi de fleste af dem er tvunget til at forlade deres hjemland på grund af krig eller personlig forfølgelse, og ikke er forberedt på at leve i et fremmed land.
Opbygning
Integrationsnet er en organisation, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, og som prøver at hjælpe flygtninge og indvandrere med at trives i det danske samfund. Gennem Integrationsnet kan nogle af dem finde et job eller en praktikplads, deltage i et uddannelseskursus eller finde ud af, hvordan de kan bruge deres evner. I nogle tilfælde arbejder Integrationsnet i længere tid med individuelle eller grupper og hjælper dem med at løse konflikter mellem generationer, der kan være forårsaget af forskellige integrationsforløb, eller fordi nogle familiemedlemmer kan være traumatiserede. I andre tilfælde fokuserer Integrationsnet på de individuelle motivationer og hjælper med at se mulighederne, og ikke kun begrænsningerne. Gennem et samarbejde med virksomheder hjælper Integrationsnet arbejdsgiverne til at få tillid til at arbejde med udlændinge.
At oplyse hvordan arbejdsmarkedet fungerer i Danmark og at hjælpe med at finde en praktikplads er to af opgaverne for Uffe Visti Stolt Rasmussen, Bachelor i Sociologi og Geografi, og Master i Globalization & Integration. Han underviser, er jobkonsulent og en slags sælger. Det er ham, som er i kontakt med kommunen og tilbyder Integrationsnets ydelser. Han hjælper sine kursister med at finde deres kompetencer og forandre deres personlige egenskaber ind i faglige kvalificeringer. Uffe forklarer, at det ikke altid er nemt at håndtere de forskellige situationer, og det kan give noget stress. ”Nogle gange har jeg meget travlt, og har mange bolde i luften”, siger han. ”Men på den anden side har arbejdet mange gode udfordringer. Jeg arbejder meget selvstændigt, og møder mange spændende mennesker”.
Når de har det dårligt
30 til 40% af de flygtninge, som bliver hjulpet af Integrationsnet har nogle slags traumer på grund af tortur, krig eller/og chok. Når de kommer til Danmark er de skræmt, og det påvirker deres koncentration, søvn, hukommelse og familiemæssige forhold. ”Hvis far eller mor har problemer, gør det indtryk på hele familien”, siger Marianne Badstue, chefkonsulent i Integrationsnet og Cand.mag. i musikterapi. Hun arbejder med familier og børn gennem musikterapi, samtale, almindelig terapi eller psykoedukation.
Nogle gange har flygtninge oplevet meget voldsomme situationer og har ikke lyst til at snakke om dem, så de reagerer på en apatisk måde. ”Musik tager følelser ud af kroppen og hjælper dem til at få energi igen”, siger Marianne Badstue. Det er en teknik, der viser gode resultater, når patienterne har PTSD symptomer (fra det engelsk Posttraumatic Stress Disorder), forklarer hun.
En af familierne med hvem Marianne Badstue og hendes medarbejde, Jalil Pour, har arbejdet havde det meget svært, da de kom til Danmark som flygtninge fra krig i deres land. ”Faren var forsvundet i 7 år, moren besvimede ofte og børnene var meget stressede”, siger Marianne Badstue. Hun forklarer, at moren var bange for at blive dræbt eller miste sine børn. Da hun og hendes børn kom til terapi, stolede de ikke på Marianne og Jalil. Det var musikken, som hjalp dem til at slappe af og falde til ro. En gang, siger Marianne, da de skulle høre musik og male hinanden, tegnede moren en bjerg med hende og børnene, og viste hvor hun skulle finde et gemmested for dem. Det var på den måde, at hun startede med at forandre sin apatiske opførsel og vise sine følelser. Ifølge Marianne virker musikken ligesom en rigtig god assistent, som gør det lettere at have tillid. Nogen tid senere kom faren også til Danmark. Han havde været i fængsel hele tiden. I dag har han et arbejde og børnene går i skolen.
”Det er en stor positiv erfaring for os, siger musikterapeuten, når vi kan hjælpe dem til at smile, overvinde deres begrænsninger og finde arbejde eller uddannelse. Men det er også et hårdt arbejde og mange gange har vi det dårligt sammen med vores patienter”. Af denne grund er medarbejderne under supervision af en psykolog. De snakker også med deres kolleger om deres erfaringer med patienterne og hjælper hinanden med de svære problemer. ”Hvad de oplever, oplever vi også. Men vi kigger positivt på vores arbejde. Det kan være en god dag, hvis en af vores klienter smiler”, tilføjer Jalil Pour.
Trauma deling
”Traumer har forskellige faser, og nogle gange smitter det til andre”, siger Nemat Houshmand, som er uddannet IT og Elektronik Teknolog og underviser i dansk og IT til pensionister. Nemat forklarer, at når man er trist, deprimeret eller negativ, påvirker det ens fysik. Han skal passe på med den negative stemning, der kan være til stede nogle gange. Men hans arbejde har også en stor fordel. ”Jeg arbejder med mennesker, med levende væsener. Nogle af mine kursister bliver bedre til at tale dansk. Så bliver jeg meget tilfreds”.
A. F. er en af Nemat Houshmands kursister. Han kommer fra Iran og flyttede til Danmark for 20 år siden på grund af krigen mellem Iran og Irak. A. F. fortæller, at det er en meget positiv erfaring at komme til Integrationsnettets kursus, fordi her har han kontakt med andre mennesker, som har lignende baggrund som ham. “Jeg var meget chokeret, da min kone døde for 3 år siden. Men siden jeg startede med at komme til kursus for 2 år siden, fik jeg mit gode humør tilbage”.
Før IT undervisningen vidste A. F. ingenting om computer. “Jeg var bange for at bruge computer. Jeg tænkte, at jeg kunne lave noget forkert og ødelægge den”, siger han og ler. Nu kan han finde forskellige hjemmesider og læse og sende email. “Med computeren har jeg forbindelse og kontakt med mine venner i Iran uden at have brug for telefon, som er meget dyrt”, siger han. Skolen er også vigtig for ham, fordi han kan øve sit ´gade sprog´ og studere grammatik, hvad han godt kan lide.
To projekter
Kurset med pensionister begyndte i 2008, efter afslutningen af projektet ´Ældre Indvandrere´, fra Dansk Flygtning Hjælp. ”Dengang var jeg en slags kulturkonsulent og lavede forskellige ting. Jeg var en slags tolk og gik ud i byen sammen med ældre indvandrere”. Ved afslutningen af projektet startede dansk og IT undervisningen.
Et andet projekt fra Dansk Flygtningehjælp, som afsluttes i sommeren 2010, er ´Bydelsmødre´. Projektet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og projektlederen i Århus er den forhen nævnte Nimet Topcu. Kursisterne er nydanske mødre. De mødes en gang om ugen i 24 uger. Hver uge bliver de undervist i et andet tema, som de selv sammensætter. Temaerne handler om hvad mødrene synes, at det er vigtigt for dem og deres familier, og det kan være vigtigt for andre kvinder i lignende situationer.
| Den 20. november, 2009.
Temaet var ´sex og kærlighed´, og det blev bragt af Vibeke Thorup, Cand.psyk. Hun arbejder med unge flygtninge og indvandrere i Århus Vest ved det kommunale projekt ´Sundhedsfremme og Forebyggelse´. Nogle af de emner, Vibeke Thorup snakkede om, var f.eks., indflydelse af grupper, kroppens forandringer, sundhedsvaner, myter om mødom, livmoderhalskræft, seksuel sundhed og antikonceptionsmidler.
Den 27. november, 2009.
På dette møde gav Nimet Topcu og hendes medarbejder Fatima Cubel, lærer og underviser i dansk som andet sprog for voksne & unge, nogle eksempler på, hvordan det gik med de første bydelsmødre projekt. De snakkede også om forholdet mellem forældre og deres børn. Til sidst lavede kursisterne en opgave, som gik ud på at de forstillede sig, hvordan det ville være hvis en bydelsmor ville besøge dem og hvad de ville forvente af hende. Formålet var at hjælpe de nye bydelsmødre til at forstå de mødre, de vil besøge. |
Den tredje hold Bydelsmødre er snart uddannet og starter med deres praktik. De skal besøge andre nydanske mødre og snakke med dem om deres personlige og familiemæssige problemer og tvivl.
Ifølge Fatima Cubel og Nimet Topcu er det en stor fordel ved deres arbejde, at nogle kvinder kommer til at føle godt om sig selv. ”Mange kvinder har brug for nogen, der holder deres hånd, og nogle gange er jeg ligesom deres tante”, siger Nimet Topcu. ”De føler sig alene med deres børn og har ikke meget overskud og selvtillid”, tilføjer Fatima Cubel. Derfor er det meget tilfredsstillende, at de kan opfylde forskellige behov.
************
Dansk Flygtningehjælp
Organisationen var dannet i 1956 efter den sovjetiske invasion i Ungarn. Den startede frivilligt for at hjælpe og støtte de 1000 frihedsberøvede ungarere, der kom til Danmark som flygtninge i december.
De andre dele af Dansk Flygtningehjælp er LærDansk Sprogcenter, Traume.dk, Frivillignet, Bazart.dk, Tolkeservice, Asyl, Hjælpe om at vende hjem, Nødhjælp, Au Pair support og Frivillige Integrationsarbejde.
I 2008 deltog 590 personer i Dansk Flygtningehjælps aktiveringsprojekter. Af disse kom hele 52 % videre i arbejde, uddannelse eller et andet opkvalificerende forløb.
************
For mere informationer, se:
http://www.integrationsnet.dk/
http://www.flygtning.dk/
http://aarhuskommune.dk/portal/borger/sundhed_sygdom/Sundhedshus_for_unge
