Skip to content
Archive of posts filed under the Uncategorized category.

Velfærdssamfundet i fremtiden

En af de ting, som Danmark er berømt for, er dets velfærdssamfund. Men for at nyde fordelene af dette system, skal danskerne betale en pris: høj skatteprocent. Uheldigvis er det blevet svært for at finansiere en af de positiver konsekvenser af systemet, dvs, det store antal pensionister.

Danskerne lever længere med færre skavanker. Det betyder, at landet har brug for mange erhvervsaktive til at betale for det tiltagende antal ældre. Den situation er forværret af det faktum at man starter at arbejde i en høj alder. Så det kunne være en god idé, hvis der er nogen stimulans til dem, som starter at arbejde hurtigere. Men jeg er ikke enig om, at man skal have mindre i SU hvis, f.eks., man starter på en videngående uddannelse senere i sit liv, fordi det kunne betyde, at man opgiver sin uddannelse, og det er heller ikke godt for velfærdssamfundets fremtiden – flere højere uddannede medarbejdere indbringer mere skat.

Nogle siger, at efterlønnen skal afskaffes, og dagpengeperioden skal skæres ned. Men de to forslag hanger ikke sammen med den universelle velfærdsmodel, som vi har i Danmark. Her er overførselsindkomsterne relative høje, og der tages hensyn til arbejdsløshed og andre socialproblemer gennem arbejdsløshedsforsikring og socialpolitikker. Måske et alternativ til denne forslag er at genoverveje skattelettelsen. Idéen med skattelettelsen var at få folk til at købe mere, men konsekvensen var at nogle social ydelser ikke fik nok penge.

Det er måske muligt at bevare velfærdssamfundet, hvis politikere og økonomer tager hensyn til den danske universelle velfærdsmodels kandetegn.

Farvel Fax

I 2003 var det den sidste gang at faxbesiddelse kom frem i Danmarks Statistiks tallet. Til gengæld er antallet af familier, der har PC, internet og mobiltelefon steget fra 2000 til 2009. Besiddelsen af mobiltelefon og internet er steget mest, godt 30%. Med adgang til email og andre hurtigere kommunikationsmåder, er faxforbrug blevet forældet.

Danmarks Statistik_Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder efter forbrugsart og tid

Disse tal gælder for både mænd og kvinder. Ifølge Danmarks Statistik er der næsten ingen forskel i de to køns forbrug i 2009. Det modsatte kan vi se i forbruget af de forskellige aldersgrupper: mens 91% af befolkningen mellem 16 og 19 år bruger internet dagligt, er antallet af dem mellem 20-39 år 84%, 74% i aldersgruppen 40-59 år og kun 45% i aldersgruppen 60-74 år. Det er selvfølgelig den nye generation, som er mere vant til internetforbrug, for de er vokset op med det.

Dataene viser hvor vigtig en rolle kommunikationsmidler spiller i danskernes liv. Med mobiltelefon og internet er kommunikationen og adgangen til informationen blevet nemmere og billigere. Da fax blev opfundet, var det en stor fordel, for man kunne sende hurtigt kopier af dokumenter med hjælp af telefonen. Med internet er mulighederne blevet større. Man kan vælge mellem chat, email, intranet og mange slags hjemmesider hvor man kan uploade og downloade dokumenter eller billeder. Modtagerne skal bare udskrive dem – hvis man vil.

En anden fordel ved internet er muligheden for at få information, men de er så mange, at nogle gange kan man blive tabt. Der er også en risiko, at man foretrækker computer for social kontakt. Af disse grunde er det vigtigt at man er klar over sit forbrug og prøver at gøre det så godt så muligt.

*****

Klik her for Danmarks Statistik hjemmeside.

Integrationsnet

“85% af danskerne finder arbejde ved at bruge deres netværk”, siger Nimet Topcu, pædagog og projektleder hos Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet. Det betyder ikke, at man får et job, kun fordi ens ven kender en arbejdsgiver, forklarer hun. Men det er gennem et netværk at man får flere oplysninger om stillinger. Efter det, siger Nimet Topcu, skal man tage det første skridt, og skrive og sende arbejdsgiverne en god ansøgning. Til sidst kan man få et job, hvis ens personlige kvalifikationer matcher det som stillingen kræver.

Hvad med flygtninge og indvandrere, som ikke har et netværk i Danmark, og hvis netværk er dannet af andre flygtninge og indvandrere, der står i en lignende situation? Muligheden for nogle af dem for at få et job bliver ofte besværliggjort af sociale problemer, traumer og psykisk lidelser. Der er også mange flygtninge, som har svært ved at forstå arbejdsmarkedets kultur, regler og muligheder, når de kommer til Danmark, fordi de fleste af dem er tvunget til at forlade deres hjemland på grund af krig eller personlig forfølgelse, og ikke er forberedt på at leve i et fremmed land.

Opbygning

Integrationsnet er en organisation, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, og som prøver at hjælpe flygtninge og indvandrere med at trives i det danske samfund. Gennem Integrationsnet kan nogle af dem finde et job eller en praktikplads, deltage i et uddannelseskursus eller finde ud af, hvordan de kan bruge deres evner. I nogle tilfælde arbejder Integrationsnet i længere tid med individuelle eller grupper og hjælper dem med at løse konflikter mellem generationer, der kan være forårsaget af forskellige integrationsforløb, eller fordi nogle familiemedlemmer kan være traumatiserede. I andre tilfælde fokuserer Integrationsnet på de individuelle motivationer og hjælper med at se mulighederne, og ikke kun begrænsningerne. Gennem et samarbejde med virksomheder hjælper Integrationsnet arbejdsgiverne til at få tillid til at arbejde med udlændinge.

At oplyse hvordan arbejdsmarkedet fungerer i Danmark og at hjælpe med at finde en praktikplads er to af opgaverne for Uffe Visti Stolt Rasmussen, Bachelor i Sociologi og Geografi, og Master i Globalization & Integration. Han underviser, er jobkonsulent og en slags sælger. Det er ham, som er i kontakt med kommunen og tilbyder Integrationsnets ydelser. Han hjælper sine kursister med at finde deres kompetencer og forandre deres personlige egenskaber ind i faglige kvalificeringer. Uffe forklarer, at det ikke altid er nemt at håndtere de forskellige situationer, og det kan give noget stress. ”Nogle gange har jeg meget travlt, og har mange bolde i luften”, siger han. ”Men på den anden side har arbejdet mange gode udfordringer. Jeg arbejder meget selvstændigt, og møder mange spændende mennesker”.

Når de har det dårligt

30 til 40% af de flygtninge, som bliver hjulpet af Integrationsnet har nogle slags traumer på grund af tortur, krig eller/og chok. Når de kommer til Danmark er de skræmt, og det påvirker deres koncentration, søvn, hukommelse og familiemæssige forhold. ”Hvis far eller mor har problemer, gør det indtryk på hele familien”, siger Marianne Badstue, chefkonsulent i Integrationsnet og Cand.mag. i musikterapi. Hun arbejder med familier og børn gennem musikterapi, samtale, almindelig terapi eller psykoedukation.

Nogle gange har flygtninge oplevet meget voldsomme situationer og har ikke lyst til at snakke om dem, så de reagerer på en apatisk måde. ”Musik tager følelser ud af kroppen og hjælper dem til at få energi igen”, siger Marianne Badstue. Det er en teknik, der viser gode resultater, når patienterne har PTSD symptomer (fra det engelsk Posttraumatic Stress Disorder), forklarer hun.

En af familierne med hvem Marianne Badstue og hendes medarbejde, Jalil Pour, har arbejdet havde det meget svært, da de kom til Danmark som flygtninge fra krig i deres land. ”Faren var forsvundet i 7 år, moren besvimede ofte og børnene var meget stressede”, siger Marianne Badstue. Hun forklarer, at moren var bange for at blive dræbt eller miste sine børn. Da hun og hendes børn kom til terapi, stolede de ikke på Marianne og Jalil. Det var musikken, som hjalp dem til at slappe af og falde til ro. En gang, siger Marianne, da de skulle høre musik og male hinanden, tegnede moren en bjerg med hende og børnene, og viste hvor hun skulle finde et gemmested for dem. Det var på den måde, at hun startede med at forandre sin apatiske opførsel og vise sine følelser. Ifølge Marianne virker musikken ligesom en rigtig god assistent, som gør det lettere at have tillid. Nogen tid senere kom faren også til Danmark. Han havde været i fængsel hele tiden. I dag har han et arbejde og børnene går i skolen.

”Det er en stor positiv erfaring for os, siger musikterapeuten, når vi kan hjælpe dem til at smile, overvinde deres begrænsninger og finde arbejde eller uddannelse. Men det er også et hårdt arbejde og mange gange har vi det dårligt sammen med vores patienter”.  Af denne grund er medarbejderne under supervision af en psykolog. De snakker også med deres kolleger om deres erfaringer med patienterne og hjælper hinanden med de svære problemer. ”Hvad de oplever, oplever vi også. Men vi kigger positivt på vores arbejde. Det kan være en god dag, hvis en af vores klienter smiler”, tilføjer Jalil Pour.

Trauma deling

”Traumer har forskellige faser, og nogle gange smitter det til andre”, siger Nemat Houshmand, som er uddannet IT og Elektronik Teknolog og underviser i dansk og IT til pensionister. Nemat forklarer, at når man er trist, deprimeret eller negativ, påvirker det  ens fysik. Han skal passe på med den negative stemning, der kan være til stede nogle gange. Men hans arbejde har også en stor fordel. ”Jeg arbejder med mennesker, med levende væsener. Nogle af mine kursister bliver bedre til at tale dansk. Så bliver jeg meget tilfreds”.

A. F. er en af Nemat Houshmands kursister. Han kommer fra Iran og flyttede til Danmark for 20 år siden på grund af krigen mellem Iran og Irak. A. F. fortæller, at det er en meget positiv erfaring at komme til Integrationsnettets kursus, fordi her har han  kontakt med andre mennesker, som har lignende baggrund som ham. “Jeg var meget chokeret, da min kone døde for 3 år siden. Men siden jeg startede med at komme til kursus for 2 år siden, fik jeg mit gode humør tilbage”.

Før IT undervisningen vidste A. F. ingenting om computer. “Jeg var bange for at bruge computer. Jeg tænkte, at jeg kunne lave noget forkert og ødelægge den”, siger han og ler. Nu kan han finde forskellige hjemmesider og læse og sende email. “Med computeren har jeg forbindelse og kontakt med mine venner i Iran uden at have brug for telefon, som er meget dyrt”, siger han. Skolen er også vigtig for ham, fordi han kan øve sit ´gade sprog´ og studere grammatik, hvad han godt kan lide.

To projekter

Kurset med pensionister begyndte i 2008, efter afslutningen af projektet ´Ældre Indvandrere´, fra Dansk Flygtning Hjælp. ”Dengang var jeg en slags kulturkonsulent og lavede forskellige ting. Jeg var en slags tolk og gik ud i byen sammen med ældre indvandrere”. Ved afslutningen af projektet startede dansk og IT undervisningen.

Et andet projekt fra Dansk Flygtningehjælp, som afsluttes i sommeren 2010, er ´Bydelsmødre´. Projektet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og projektlederen i Århus er den forhen nævnte Nimet Topcu. Kursisterne er nydanske mødre. De mødes en gang om ugen i 24 uger. Hver uge bliver de undervist i et andet tema, som de selv sammensætter. Temaerne handler om hvad mødrene synes, at det er vigtigt for dem og deres familier, og det kan være vigtigt for andre kvinder i lignende situationer.

Den 20. november, 2009.

Temaet var ´sex og kærlighed´, og det blev bragt af Vibeke Thorup, Cand.psyk. Hun arbejder med unge flygtninge og indvandrere i Århus Vest ved det kommunale projekt ´Sundhedsfremme og Forebyggelse´. Nogle af de emner, Vibeke Thorup snakkede om, var f.eks., indflydelse af grupper, kroppens forandringer, sundhedsvaner, myter om mødom, livmoderhalskræft, seksuel sundhed og antikonceptionsmidler.

Den 27. november, 2009.

dette møde gav Nimet Topcu og hendes medarbejder Fatima Cubel, lærer og underviser i dansk som andet sprog for voksne & unge, nogle eksempler på, hvordan det gik med de første bydelsmødre projekt. De snakkede også om forholdet mellem forældre og deres børn. Til sidst lavede kursisterne en opgave, som gik ud på at de forstillede sig, hvordan det ville være hvis en bydelsmor ville besøge dem og hvad de ville forvente af hende. Formålet var at hjælpe de nye bydelsmødre til at forstå de mødre, de vil besøge.

Den tredje hold Bydelsmødre er snart uddannet og starter med deres praktik. De skal besøge andre nydanske mødre og snakke med dem om deres personlige og familiemæssige problemer og tvivl.

Ifølge Fatima Cubel og Nimet Topcu er det en stor fordel ved deres arbejde, at nogle kvinder kommer til at føle godt om sig selv. ”Mange kvinder har brug for nogen, der holder deres hånd, og nogle gange er jeg ligesom deres tante”, siger Nimet Topcu. ”De føler sig alene med deres børn og har ikke meget overskud og selvtillid”, tilføjer Fatima Cubel. Derfor er det meget tilfredsstillende, at de kan opfylde forskellige behov.

************

Dansk Flygtningehjælp

Organisationen var dannet i 1956 efter den sovjetiske invasion i Ungarn. Den startede frivilligt for at hjælpe og støtte de 1000 frihedsberøvede ungarere, der kom til Danmark som flygtninge i december.

De andre dele af Dansk Flygtningehjælp er LærDansk Sprogcenter, Traume.dk, Frivillignet, Bazart.dk, Tolkeservice, Asyl, Hjælpe om at vende hjem, Nødhjælp, Au Pair support og Frivillige Integrationsarbejde.

I 2008 deltog 590 personer i Dansk Flygtningehjælps aktiveringsprojekter. Af disse kom hele 52 % videre i arbejde, uddannelse eller et andet opkvalificerende forløb.

************

For mere informationer, se:

http://www.integrationsnet.dk/

http://www.flygtning.dk/

http://aarhuskommune.dk/portal/borger/sundhed_sygdom/Sundhedshus_for_unge

At skabe forbindelse mellem kvinder

KVINFOs mentornetværk projekt har eksisteret siden 2002. Det blev etableret på grund af det store antal kvinder, der kom til KVINFOs kontor for at spørge om mange forskellige ting og der var behov for at gøre en ekstra indsats for denne målgruppe. De fleste af dem var med flygtninge-/indvandrerbaggrund.

Gennem KVINFOs mentornetværk, prøver man at matche flygtninge- og indvandrerkvinder (mentees) med kvinder, som er aktive på det danske arbejdsmarked, eller med kvinder, som på anden vis er solidt forankret i det danske samfund (mentorer). Med mentors støtte, har nogle mentee fået arbejde, praktikplads, gode råd om jobsøgning og uddannelse. Andre har også lært dansk kultur at kende, skabt og gjort det sociale netværk større, fået større selværd eller blevet bedre til det danske sprog.

Efter man har tilmeldt sig KVINFOs mentornetværk, bliver man inviteret til et interview af en af mentornetværks koordinatorer, som spørger om ens baggrund og ønsker. Bagefter finder denne koordinator en mentor til den nye mentee. Koordinatoren i Århus er Irina Poulsen.

Udover den første kontakt mellem mentor og mentee, holder Irina øje med at alt går godt og fungerer. Hun har også en aktiv rolle som talskvinde for KVINFO og KVINFOs mentornetværk på forskellige konferancer.

Irinas største interesse er integration. ”Jeg synes, at mit job er spændende, fordi jeg møder mange forskellige mannesker, og de er folk der har lyst til at deltage i projektet og er motiveret. Igennen mit job hører jeg fantastiske historier, og jeg kan arbejde med integrationsforhold”.

Irina er uddannet engelsk og historie lærer i hendes hjemland, Hviderusland . I Danmark, fik hun en cand.pæd i general pedægogik på Århus Universitet og en engelsk kandidat diplom. Hun har arbejdet som jobkonsulent i 2,5 år. Udover hendes arbejde som KVINFOs koordinator sidder hun i Århus Kommunes Integrationsråd, som hun præsenterer i Det Lokale Beskæftigelsesråd.

For mere om KVINFO, klik her.



Læserbrev om lukkeloven

I august 2009 var der en diskussion i Danmark om lukkeloven. Økonomiministeren forslog en lempelse af lukkeloven, dvs, butiksejerne selv skulle kunne bestemme, hvornår og hvor længe de har åbent, fx, også om søndagen. Der var kommet positive og negative reaktioner på forslaget.

Læserbrev, den 13 august, 2009

Økonomiministeren har forslået en lempelse af lukkeloven, og jeg er imod det. Jeg synes, at hvis lukkeloven bliver lempet, vil det gå ud over de ansattes familieliv og det vil også gå ud over de små butikker.

Da jeg kom til Danmark for et år siden, syntes jeg, at det var dårligt, at butikkerne var lukket om søndagen og at de åbnede for sent og lukkede for tidligt em hverdagen. I mit hjemland, Brasilien, er butikkerne altid åbne.

Men efter nogen tid, begyndte jeg at forstå at Danmarks system er bedre for samfundet.

Nutildags kan folk købe ind uden problem, fordi de ikke arbejder så lang tid, som de gør i Brasilien. Hvis Danmark bliver mere fleksibel, bliver måske indbyggerne mere materialistiske, og bruger deres weekender til at købe ind i stedet for at slappe af eller gå rundt i skoven eller stranden.

Læs mere om de nuværende lukketidsregler i avisen Stifstidende fra den 4. december, 2009.